Hvide Sande Shipyard

Hvide Sande Shipyard Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Hvide Sande Shipyard, Beddingsvej 2, Hvide Sande.

Nybygning nr. 159 🚢Tidligere i år vinkede vi farvel til vores nybygning nr. 159, Ellenor. Færgen er bygget til Tjörns Ha...
10/09/2026

Nybygning nr. 159 🚢

Tidligere i år vinkede vi farvel til vores nybygning nr. 159, Ellenor. Færgen er bygget til Tjörns Hamnar AB i Sverige. Faktisk er Ellenor vores tiende projekt med elektisk/hybrid fremdriftssystemer ⚡

Med kapacitet op til 180 passagerer har færgen en kapacitetsforøgelse på ca. 50 % i forhold til sin forgænger, Hakefjord. Nybygningen drives primært af et batterisystem på over 1000 kWh, hvilket muliggør emissionsfri sejlads, suppleret af en dieselmotor som range extender.

Ellenor er desuden den første passagerfærge i Sverige, der er bygget efter ES-TRIN standarderne 🔝

Du kan læse meget mere om færgen her: https://hvidesandeshipyard.com/nb-159/

I går aftes blev vores nybygning nr. 158, Helgøy, bugseret gennem slusen i den fineste solnedgang 🌇Nu er den sidste etap...
01/09/2026

I går aftes blev vores nybygning nr. 158, Helgøy, bugseret gennem slusen i den fineste solnedgang 🌇

Nu er den sidste etape sat i gang, inden den kan vende hjem mod Torghatten og Tromsøområdet.

Endnu en gang gik indsatsen godt takket være et godt samarbejde mellem Hvide Sande Havn, Hvide Sande Redningsstation samt kollegaerne på værftet og Seasight Group - Assistance 👌🏼

Jubilæumshyldest til Hans Anton Holm! 🎉I dag kan vi fejre et særligt jubilæum. Vi markerer nemlig Hans Antons 40 år på v...
21/08/2026

Jubilæumshyldest til Hans Anton Holm! 🎉

I dag kan vi fejre et særligt jubilæum. Vi markerer nemlig Hans Antons 40 år på værftet!

Gennem fire årtier har Hans Anton opbygget en erfaring og et kendskab til skibe og projekter, som kun de færreste kan følge med til. Som garvet tegner og projektleder har han fulgt projekterne hele vejen fra tegnebrættet til afsejling ⚓

Hans Anton sidder i dag som Senior Project Manager, Quality, og har gennem årene været en del af utallige projekter på værftet. Han er loyal, troværdig og ihærdig – og når en udfordring opstår, siger Hans Anton, “Det ordner a’ li’…" 😉

Hans Anton er samtidig en betænksom kollega, der med sin rolige tilgang og hjælpsomhed altid er klar. Han kender værftet, håndværket og skibene og ved, hvad der skal til for at få tingene til at lykkes.

Hans Anton, tak for 40 års godt kollegaskab. Vi sætter stor pris på din indsats.
Stort tillykke med jubilæet! 🥳

Nogle spændende dage, er i fuld gang for Carl Erik og David, der sammen med Lars Povl og resten af konsortiet er til DAL...
19/08/2026

Nogle spændende dage, er i fuld gang for Carl Erik og David, der sammen med Lars Povl og resten af konsortiet er til DALO Industry Days i Herning ✅

I år har Hvide Sande Shipyard fornøjelsen af at dele stand med Orlogsskibe Danmark – konsortiet, der sammen skal bygge nye flådeskibe til det danske Forsvar.

Find os på stand 4142 & 4130 sammen med Karstens Skibsværft og OSK Design.

Ses vi?

Vores nybygning nr. 160 er netop kommet til Hvide Sande ⚓I torsdags havde vi en særlig ankomst til havnen, da skroget ti...
15/08/2026

Vores nybygning nr. 160 er netop kommet til Hvide Sande ⚓

I torsdags havde vi en særlig ankomst til havnen, da skroget til vores nybygning nr. 160 nåede frem fra Polen.

I løbet af eftermiddagen blev det store skrog bugseret sikkert gennem slusen og ind til værftet. Det krævede et godt samarbejde og koordineringsarbejde mellem Seasight Group - Assistance, kollegaerne på værftet og Hvide Sande Havn ☀️

Nu begynder næste etape hvor fartøjet skal færdigudrustes og apteres inden levering.

Det 40,9 meter lange fiskefartøj, skal bruges til hummerfiskeri i canadiske farvande. Når skibet er færdigt, bliver der plads til 19 personer om bord. Det er altid noget særligt, når en nybygning kommer hjem, og vi glæder os til det videre arbejde!

Stort tillykke til Villads, der nu er udlært skibsmontør! 👏I dag var formiddagspausen lidt mere festlig, end den plejer,...
14/08/2026

Stort tillykke til Villads, der nu er udlært skibsmontør! 👏

I dag var formiddagspausen lidt mere festlig, end den plejer, på værftet!
Vi fik nemlig fejret, at Villads har fået sit svendebrev og dermed kan kalde sig færdigudlært skibsmontør!

Vi er utrolig glade for at have dig ombord på holdet, Villads!
Endnu en gang stort tillykke med svendebrevet 🥳

Vil du være med til at drive maritime projekter sikkert i mål? ⚓Hos Hvide Sande Shipyard arbejder vi med alt fra moderne...
28/07/2026

Vil du være med til at drive maritime projekter sikkert i mål? ⚓

Hos Hvide Sande Shipyard arbejder vi med alt fra moderne færger, specialskibe og projekter til vind- og fiskeindustrien til Forsvarets nye miljøskibe og restaurering af bevaringsværdige træ- og museumsskibe.

Vi er i kraftig vækst og søger derfor en energisk og selvstændig projektleder til vores tekniske afdeling på Beddingsvej i Hvide Sande.

✅ Som projektleder får du ansvaret for projekterne fra start til slt – fra tilbudsgivning og projektering til samarbejde med produktionen, økonomistyring, kundedialog og aflevering af det færdige projekt!
.. med andre ord, vi kan tilbyde dig et alsidigt, spændende job, med god udsigt til fjorden og super gode kollegaer!

Er det dig vi leder efter?
👉🏼 Ansøg med det samme via linket her: https://seasightgroup.career.emply.com/da/ad/projektleder-til-unikke-skibsprojekter/zjaueg

Inden længe er reparationerne på Hestmanden færdige! ⚓Produktionen har arbejdet benhårdt på både shelterdækket og båddæk...
21/07/2026

Inden længe er reparationerne på Hestmanden færdige! ⚓

Produktionen har arbejdet benhårdt på både shelterdækket og båddækket. Begge steder er dårlige dæk- og randplanker blevet udskiftet, nådderne er blevet skrabet og omkalfatret, og dækkene er blevet rengjort og pudset af for linolie. Afslutningsvis bliver begge dæk igen smurt med en blanding af linolie og trætjære inden afsejling.

I sidste uge blev værktøjet dog lagt på hylden for en stund, da der ved fyraftenstid var rundvisning for kollegaerne på beddingen. Endnu en gang tak til Stian og besætningen for at tage sig tid til at vise skibet frem ☀️

Vi har netop modtaget skroget til vores nybygning nr. 161 🚢Med en hjælpende hånd fra Seasight Group - Assistance blev sk...
08/05/2026

Vi har netop modtaget skroget til vores nybygning nr. 161 🚢

Med en hjælpende hånd fra Seasight Group - Assistance blev skroget sikkert placeret på beddingsvognen og er nu klar til at komme i produktionshallen, hvor arbejdet med skroget fortsætter.

Nybygningen er en arbejds- og transportpram, som skal sejle på Grønland. Prammen vil blive søsat fra et større skib og herefter lastet med forskelligt gods, som skal transporteres ind til land ✅

Det kommende arbejde omfatter blandt andet installation af 2 stk. hovedmotorer, der kobles til 2 stk. waterjets. Derudover monteres en kran på dækket til losning af gods samt nødvendigt redningsudstyr. Samtidig skal der udføres aptering i både styrehuset og dækshuset.

Vores projektleder Nikolaj var selvfølgelig til stede for at følge processen og sikre, at alt forløb som planlagt 🔝

Vi glæder os til endnu et spændende projekt på værftet! 🙌

Wyvern er tilbage på havet og på vej mod Stavanger ⚓Efter en vellykket renovering er den 18 meter lange yacht, Wyvern, u...
28/04/2026

Wyvern er tilbage på havet og på vej mod Stavanger ⚓

Efter en vellykket renovering er den 18 meter lange yacht, Wyvern, under sejl igen. Renoveringen har blandt andet omfattet arbejde på skrog, dæk og master – alt sammen udført med respekt for skibets historie og håndværkstraditioner.

Skipper af Wyveren, Nils Olav Nergaard, fortæller, "I mit arbejdsliv arbejder jeg meget med projekter, og dette er et projekt, der er gået usædvanligt godt fra start til slut, så vi er utroligt glade for, at vi besluttede at bringe Wyvern til Hvide Sande for at få reparationerne udført.

Vi har en travl sæson foran os, så det betød meget, at Jesper lovede, at vi ville nå det i tide. Og vi fik Wyvern klar en hel måned før sæsonen startede, så vi er alle begejstrede – ingen kunne have gjort det bedre.”

Vi siger tak for tilliden og besøget 🫱🏼‍🫲🏼

👉 Læs mere om projektet her: https://hvidesandeshipyard.com/wyvern/

Adresse

Beddingsvej 2
Hvide Sande
6960

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 07:00 - 15:15
Tirsdag 07:00 - 15:15
Onsdag 07:00 - 15:15
Torsdag 07:00 - 15:15
Fredag 07:00 - 14:45

Telefon

+45 97312511

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hvide Sande Shipyard sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Hvide Sande Shipyard:

Genveje

Del