18/09/2026
”Jeg kan simpelthen ikke holde til at læse mere skidt om min dreng.”
Mads Nipper kunne høre sin 87-årige mors stemme knække i telefonen. Hans første tanke var, at hun var blevet alvorligt syg. Men det var ikke det. Hun kunne bare ikke bære flere negative historier om sin søn.
Det var i ugerne, hvor Mads stadig var i dialog med sin bestyrelsesformand om, hvorvidt han var den rette til at lede Ørsted videre.
”Min mors ord ramte mig enormt hårdt. Først og fremmest som dårlig samvittighed. Jeg havde ikke skænket min mor en tanke.”
Han prøvede at forestille sig, hvordan det ville være, hvis det var hans egne børn, der hver eneste uge blev omtalt negativt, uden at han kunne gøre noget som helst ved det. Han var ikke selv plaget af det, men den negative omtale påvirkede familien meget.
I løbet af Mads Nippers sidste 12-18 måneder slog seks af de ti største risici på Ørsteds liste igennem med fuld kraft. Det tog på kræfterne. Så da det hele var slut, var lettelsen også enorm for Mads.
Hans datter sagde, at han var den sejeste i verden. Hans kone Gitte sagde bare: ”Endelig.”
På dagen for afskeden skrev Gitte, for første gang nogensinde, en kommentar til et af Mads’ LinkedIn-opslag. Hun kaldte ham en opmærksom, kærlig og nærværende mand og en klippe i deres to børns liv, også gennem fire år under enormt pres.
”Da jeg læste det, stortudede jeg mere, end da jeg så E.T. for første gang.”
Mads lægger ikke skjul på, at han havde et vanvittigt privilegeret job. Men det kom også med en pris.
”Vi kan ikke få mange millioner i løn, have enorm indflydelse og så i øvrigt forvente samme fleksibilitet som i et helt andet job. Det kommer med pakken.”
I dag har Mads, hvad der svarer til et almindeligt fuldtidsarbejde. Han sidder i en række bestyrelser og rådgiver topledere, der sidder i den stol, han selv kender så godt.
Forskellen er, at jobbet ikke længere fylder 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Der er plads til tennis, yoga om tirsdagen og ferie i september. ”Helt uhørt,” som han siger. ”Det føles ret fantastisk. Der er virkelig et liv bagefter.”
Tak til Mads Nipper og Lars Fruergaard Jørgensen for en usædvanligt ærlig og rørende samtale på DI Topmødet.
