SpektrumShop

SpektrumShop Hos Spektrumshop finder du hjælpemidler til mennesker med særlige behov. Læs om vores mange spændende produkter her: https://spektrumshop.dk/shop/frontpage.html

Hos Spektrumshop vil vi gerne være Danmarks førende ”onestop” shop inden for alt hvad der har med bøger og hjælpemidler at gøre inden for emnet autismespektrum forstyrrelser. Vi har dog også udvidet til også at have ting inden for andre grupper så som ADHD, Demens, spiseforstyrrelser. Vi mener, at når vi har disse målgrupper at gøre, så er vi også nødt til at tage et socialt ansvar, så vi også kan hjælpe folk der er på kanten af arbejdsmarkedet. Vi har i Spektrumshop selv ansat Flexjobbere, og har haft flere med autismespektrum forstyrrelser i praktik for at hjælpe dem i forbindelse med deres uddannelse og vej ind på jobmarkedet. Derudover bliver alle vores sansedyner til det danske marked syet af mennesker med autisme. (henholdsvis på SOVI i Herlev og på Autismecenter Nordbo i Åbybro)
Her hos Spektrumshop forsøger vi hele tiden at finde nye produkter, som kan være med til at skabe mere viden indenfor emnet, eller skabe en bedre og nemmere hverdag for folk med kognitive vanskeligheder, eller for fagfolk som har deres daglige arbejde herfor, lige så vel som forældre og pårørende til folk med kognitive vanskeligheder.

Sanserne følger os hele livet.En bestemt sang, duften af kaffe, følelsen af et velkendt materiale mellem hænderne eller ...
17/09/2026

Sanserne følger os hele livet.
En bestemt sang, duften af kaffe, følelsen af et velkendt materiale mellem hænderne eller smagen af noget, man kender fra tidligere i livet, kan vække minder og associationer.

Når demens bliver en del af hverdagen, kan det derfor være værdifuldt at have blik for de sanseoplevelser, der allerede betyder noget for det enkelte menneske.

Det behøver ikke være særlige sanseaktiviteter. Sanserne er allerede en del af musikken, maden, bevægelsen, materialerne og de ting, vi omgiver os med.

Swipe og se eksempler på, hvordan sanser kan tænkes ind i hverdagen.

Det vigtigste er ikke at tilføre mest muligt, men at tage udgangspunkt i det, der opleves som velkendt, rart eller meningsfuldt for den enkelte 💚

Vi er igen i år med til Autisme Personale Træf 💙Standen er pakket med bøger, materialer og hjælpemidler og vi glæder os ...
17/09/2026

Vi er igen i år med til Autisme Personale Træf 💙

Standen er pakket med bøger, materialer og hjælpemidler og vi glæder os til en dag med faglig inspiration, gode samtaler og masser af erfaringsudveksling.

Er du også med i år, så kom endelig forbi vores stand og sig hej 👋

Genkendelighed findes ikke kun i de store rammer.Ofte bor den i de små ting, vi næsten ikke lægger mærke til til daglig....
14/09/2026

Genkendelighed findes ikke kun i de store rammer.
Ofte bor den i de små ting, vi næsten ikke lægger mærke til til daglig.

Det kan være en bestemt kop til morgenkaffen, den samme plads ved bordet, en velkendt gåtur, en sang man har hørt mange gange før eller billeder, der vækker minder og samtaler.

Når demens bliver en del af hverdagen, kan det velkendte være med til at skabe ro, orientering og nærvær.

Swipe og se eksempler på, hvordan genkendelighed også kan ligge i hverdagens små holdepunkter.

Det handler ikke om, at alt skal være fastlåst eller ens hver dag, men om at tage udgangspunkt i det, der allerede er kendt, betydningsfuldt og trygt for det enkelte menneske 💚

Visuel støtte handler ikke nødvendigvis om at vise mere information.Ofte handler det snarere om at gøre den helt rigtige...
10/09/2026

Visuel støtte handler ikke nødvendigvis om at vise mere information.
Ofte handler det snarere om at gøre den helt rigtige information nemmere at få øje på i hverdagen.

Det kan fx være støtte til at se:
👉 hvilken dag det er
👉 hvad der skal ske i løbet af dagen
👉 hvor meget tid der er tilbage
👉 hvad der skal bruges i en aktivitet
👉 hvilke ting der skal findes eller købes

Swipe og se eksempler på, hvordan visuel støtte kan bruges i hverdagen.

Fælles for eksemplerne er, at de kan være med til at gøre information mere tydelig og lettere at vende tilbage til, når overblik, hukommelse eller orientering i tid er påvirket.

Det vigtigste er ikke at vise mest muligt, men at tage udgangspunkt i, hvad der konkret er brug for at gøre synligt 💚

Når demens bliver en del af livet, kan noget af det, der tidligere var helt selvfølgeligt, gradvist blive sværere at ori...
07/09/2026

Når demens bliver en del af livet, kan noget af det, der tidligere var helt selvfølgeligt, gradvist blive sværere at orientere sig i.

Hvilken dag er det? Hvad skal der ske? Hvor ligger tingene? Og hvordan kommer jeg i gang med en aktivitet?

I september sætter vi derfor fokus på hverdagen med demens og fire områder, der på hver sin måde kan have betydning:
🟢 Genkendelighed og nærvær
🟢 Tid og visuel støtte
🟢 Sanser og omgivelser
🟢 Aktiviteter og deltagelse

Fælles for dem alle er, at der ikke findes én løsning, der passer til alle. Vaner, interesser, livshistorie og præferencer følger med os gennem livet og er vigtige at have blik for, når hverdagen forandrer sig.

Swipe med og se de fire perspektiver, vi sætter fokus på gennem september 💚

Skal vi ses i næste uge? 💚Vi glæder os til at være med, når Marie Moesgaard fra PDA Foreningen Danmark holder det gratis...
28/08/2026

Skal vi ses i næste uge? 💚

Vi glæder os til at være med, når Marie Moesgaard fra PDA Foreningen Danmark holder det gratis oplæg “Hvad er PDA 101?”.

Inden oplægget kan du møde os fra SpektrumShop, få en snak og se, mærke og afprøve et udvalg af de produkter, du normalt kun møder gennem vores webshop.

Vi håber, mange har lyst til at kigge forbi – både for at blive klogere på PDA-profilen og for at sige hej til os 🌿

Se alle oplysninger om arrangementet i opslaget herunder 👇

Når det, der burde hjælpe, skaber mere modstand

Struktur, aftaler, belønning og tydelige rammer er velkendte redskaber, når vi støtter børn og unge med ADHD eller autisme.

Men hvad nu, hvis redskaberne bliver en del af problemet?

Hvis struktur føles som et krav, aftaler skaber modstand, og de velkendte strategier sætter nervesystemet endnu mere i alarm?

Så kan viden om PDA-profilen gøre en vigtig forskel.

Derfor inviterer vi til et GRATIS oplæg “Hvad er PDA 101?” med Marie Moesgaard fra PDA Foreningen Danmark.

Fra kl. 18.00 kan du desuden møde SpektrumShop, som medbringer bøger og sanseprodukter, du kan se, mærke og afprøve inden oplægget.

Arrangementet er skabt i samarbejde mellem Netværksgruppen for pårørende til et menneske med autisme eller ADHD og Komplementær Klinik.

Del gerne opslaget og hjælp os med at gøre PDA mere kendt.

Vil I hjælpe os med at udvikle vores nye sensoriske beklædning? 💚Vi har netop fået de nye sensoriske T-shirts og hoodies...
23/08/2026

Vil I hjælpe os med at udvikle vores nye sensoriske beklædning? 💚

Vi har netop fået de nye sensoriske T-shirts og hoodies fra NordicHug hjem – og nu mangler vi noget, som er mindst lige så vigtigt som selve produktet:

Erfaringer fra den virkelige hverdag.

Derfor søger vi 2 testfamilier, som har lyst til at afprøve tøjet og efterfølgende give os en grundig og ærlig tilbagemelding.

Vi vil blandt andet gerne høre:

💚 Hvordan føles tøjet efter flere timers brug?
💚 Hvordan opleves pasform, materialer og detaljer?
💚 Bliver T-shirtens taktile fidgetfelt brugt?
💚 Bliver hoodiens tommelfingerhuller og mulighed for sansedims i lommen brugt?
💚 Er der noget, vi med fordel kan forbedre eller videreudvikle?

Feedbacken skal bruges i vores videre produktudvikling, og vi vil også gerne kunne bruge dele af familiens anmeldelse i vores kommunikation og markedsføring.

Vi søger familier med et barn, der bruger str. 6-8, 8-10, 10-12 eller 12-14 år.

Har I lyst til at være med?

Send os en privat besked med barnets alder, tøjstørrelse, lidt om barnets præferencer i forhold til tøj og sanser – og et par ord om, hvorfor I gerne vil teste tøjet.

Vi leder ikke efter en bestemt konklusion eller en perfekt anmeldelse. Vi vil gerne høre både det, der fungerer, og det, der måske ikke gør. Det er netop den feedback, der kan hjælpe os med at gøre produkterne endnu bedre.

Vi glæder os til at høre fra jer 💚
Team SpektrumShop

NYHED: Sensorisk beklædning fra NordicHug 👕💚Nogle gange er det de små detaljer i tøjet, der fylder mest.En søm, der mærk...
21/08/2026

NYHED: Sensorisk beklædning fra NordicHug 👕💚

Nogle gange er det de små detaljer i tøjet, der fylder mest.

En søm, der mærkes mod huden. Et vaskemærke, der kradser. Eller behovet for at have noget mellem fingrene, når kroppen søger sensorisk input.

Derfor er vi glade for nu at kunne præsentere vores nye sensoriske beklædning fra NordicHug til børn.

👕 T-shirtsene har flade syninger, ingen påsyede mærker og et taktilt fidgetfelt i medicinsk silikone, som kan mærkes, nulres og udforskes med fingrene.

🧥 Hoodiesene er uden påsyede mærker og har tommelfingerhuller samt en lille løkke i hver lomme, hvor en sansedims kan sættes fast.

Begge modeller fås i:

6-8 år • 8-10 år • 10-12 år • 12-14 år

Tanken er, at sensoriske hensyn godt kan være tænkt ind i helt almindeligt hverdagstøj – uden at funktionerne behøver være tydelige for omgivelserne.

Og vi vil faktisk gerne blive endnu klogere på, hvordan tøjet fungerer i den virkelige hverdag. Det fortæller vi mere om i vores næste opslag 👀💚

Nogle gange har hænderne også brug for noget at lave 💙At sidde stille betyder ikke nødvendigvis, at kroppen er i ro.For ...
19/08/2026

Nogle gange har hænderne også brug for noget at lave 💙

At sidde stille betyder ikke nødvendigvis, at kroppen er i ro.

For nogle kan det være rart at have noget diskret mellem hænderne under fx et møde, ved læsning, foran computeren eller i en periode med koncentreret arbejde.

En Tangle kan drejes, vendes og bevæges igen og igen og giver dermed hænderne mulighed for bevægelse uden at kræve ret meget opmærksomhed.

Fidgets bruges forskelligt. For nogle kan bevægelsen være med til at understøtte koncentrationen, mens det for andre ganske enkelt føles rart at have noget at beskæftige hænderne med.

Det vigtigste er at finde det sensoriske input, der passer til den enkelte 💚

Når tiden bliver synlig ⏱️En arbejdsdag kan hurtigt komme til at bestå af mange forskellige opgaver, aftaler og skift. F...
17/08/2026

Når tiden bliver synlig ⏱️

En arbejdsdag kan hurtigt komme til at bestå af mange forskellige opgaver, aftaler og skift. For nogle kan det gøre en forskel, når tiden bliver lidt mere konkret og synlig.

En Time Timer viser visuelt, hvor meget tid der er tilbage, og kan fx bruges til at:
⏱️ afgrænse en arbejdsopgave
⏱️ skabe en tydelig periode med fokustid
⏱️ gøre en pause mere konkret
⏱️ støtte overgangen fra én opgave til den næste

Det handler ikke nødvendigvis om at nå mere. Struktur kan lige så meget handle om at skabe en arbejdsdag, hvor tid, opgaver og pauser bliver lettere at navigere i.

Adresse

Ulvevej 13
Skive
7800

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når SpektrumShop sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til SpektrumShop:

Genveje

Del