30/11/2025
“Batteriparker kan forhindre ubalancer på elnettet. Erfaringer fra det solrige Australien viser dog, at der skal yderligere tiltag til for at undgå nedbrud på elnettet.”
Artiklen i Ingeniøren fortsætter:
“Solcelleparker, der er skudt op i hobetal de sidste år, presser ikke alene elnettet i Danmark. Også Australien kæmper især midt på dagen med at undgå strømafbrydelser, når de blåskinnende siliciumskiver omdanner energien i solens stråler til elektricitet i overflod.”
Artiklen om erfaringer med batterier i Australien er fuld af slagkraftig retorik og hårde fakta. For det er på grund at især solcellerne at vores energiforsyning er under pres!
Du kan fx læse om hvordan milliarder af skattekroner blandt andet går til at betale ejere af solcelleparker for at standse elproduktionen midlertidigt. Her i Danmark 🇩🇰
Og at det har været tæt på at gå galt for det danske elnet - en risiko som er stigende i de kommende år 😬
Giver det så mening at opstille endnu mere solcellekapacitet? 🧐
Det er et retorisk spørgsmål, for svaret er åbenlyst NEJ 👎
At batterier er en nødvendighed for at balancere vores energinet står desværre ikke til diskussion. Vi har sagt A, og nu må vi sige B.
Men selvom Australien har opstillet enorm batterikapacitet, så skal de alligevel også til at flytte sit forbrug. Altså få forbrugerne til at indrette sit elforbrug efter solens bane over himlen.
Oveni milliarder-investeringerne.
Så nu vælger staten at gøre strøm gratis midt på dagen:
“Elektricitet skal fremover være gratis i de tre timer midt på dagen, hvor solcelleparkerne producerer mest elektricitet. Tiltaget ‘The Solar Sharer Scheme’ rulles først ud i staterne New South Wales, South Australia og Queensland fra juli næste år, før det bredes ud til resten af landet.”
Stats-regulerede priser. Hvad kan gå galt 🙄
Jeg vælger tørt at konstatere, at det er komplet meningsløst at fortsætte udbygningen af solceller her i DK.
En pointe man ikke kan gentage ofte nok!
Solcellerne er gift for vores elsystem, de udleder sort kulkraft under produktionen i Kina, de gør uendelig lidt nytte - markedet for solcellestrøm er allerede mættet - og så kræver det milliardinvesteringer at indpasse denne symbolpolitiske solcelle-udrulning i vores system 😮💨
Tip top tåbeligt i kolde, mørke Danmark - intet mindre 🤦♂️
Gid der dog fandtes en bedre løsning, som var helt emissionsfri, havde meget mindre miljø- og klimapåvirkning og virker i alt slags vejr… 🧐
Nåh ja… kernekraft ⚛️