Projekt "Det Gamle Lægehus"

Projekt "Det Gamle Lægehus" Her kan du følge udviklingen af det gamle lægehus.
- Fra kontorbygning til beboelse - Egentlig stod jeg på den modsatte side af gaden og så på et hus.

Mine øjne faldt på denne prægtige bygning. En kæmpe kasse, der blot stod tom med sine gule 70’er gardiner. Det slog mig, at der da vist var noget om, at kommunen var i gang med at sælge den bygning, men jeg anede ikke, at der blot var få dage til en udbudsrunde skulle afgøre, at huset blev vores! På vej tilbage på job i Rise ringede jeg lige til min mand;
”Du Flemming?.... Hvad øh… kunne du hoppe på færgen, og lige tjekke en bygning ud, som jeg tror, vi skal købe?” - - - - - Stilhed…. ”Øh JA” var svaret i den anden ende. Hvad kan vi bruge sådan en gammel bygning til, og har vi energien til at dette store projekt, som koster over 1 mio.kr. at sætte i stand? Hvad skal sådan en ”kasse” koste, hvor der ingen ejerskifteforsikring er, og hvor der er ganske få tegninger over noget som helst, og som er i udbud lige nu ??? Buddet blev lagt. 19 december 2018 blev vi orienteret om, at som eneste budgiver var huset vores – overtagelse i februar 2019. Vi stod nu med ”Den lille Skole”, som senere blev til ”Lægehuset”. Tankerne fik frit spil til idéer til alle de muligheder, som stedet gav og endte ud i, at der i stueplan bliver opbygget 2 luksus ferielejligheder af hver ca. 90 kvm, og 1. salen bliver vores private frirum. Udendørsarealet, der i dag primært består af asfalt, skal danne rammer om flere gårdhaver, som nok omkranses af efeu – Der lukkes af for byens borgere, der har for vane at skyde hjørne ind over arealerne - undskyld marstaller. Flere er blevet overrasket over, at der faktisk er liv i huset igen :-)

Arkitekten blev sat i gang, byggeansøgning fremsendt, og så kunne arbejdet påbegynde sommeren 2019. Vi er blevet flot taget i mod af naboer og de omkringboende, som nysgerrige og venlige dropper ind. Nogle er vi blevet Facebook-venner med og andre stopper løbende op for en snak på gaden. Flemming knokler derudad, for vi vil gerne være færdige, så vi kan nyde de dejlige omgivelser, som vi opbygger. Jeg kan nu heller ikke vente, og har købt lidt møbler her og der – Flemming trækker sig i håret, for hvor gør vi af det, når huset ikke er klar – Kan jeg mon luske endnu et bord ind?? En af de forunderlige ting ved Ærø er dens særprægede ro. Her er by og mennesker, men stadig en særpræget ro. Når først du sidder på færgen mod Ærø, så sker der noget ubeskriveligt i dig. Skuldrene sænkes, og sindet går på ”smil” – her er en afslappet og venlig stemning. Og så givet øen en fantastisk søvn. Her på Ærø sover vi godt – og væsentlig længere, end når vi er i Lundeborg – Mærkeligt! Men sådan er det. Fra andre hører jeg det samme…

….Om det er fordi, Alt er Vand ved siden af Ærø eller ej, har jeg ingen anelse om – men skønt er det, og jeg ser derfor frem til at bruge samtlige ferier i Marstal, så vi kan få det dejlige hus, gjort både skønt og kønt! Marianne Vitus, Rådhusstræde 7, Marstal

🫣 Hov - Vi har da sat en lejlighed til salg 😍🥰😍
14/04/2026

🫣 Hov - Vi har da sat en lejlighed til salg
😍🥰😍

🔵𝗙𝗟𝗢𝗧 𝗥𝗘𝗡𝗢𝗩𝗘𝗥𝗘𝗧 𝗘𝗝𝗘𝗥𝗟𝗘𝗝𝗟𝗜𝗚𝗛𝗘𝗗🔵️
📍 Rådhusstræde 7 tv., 5960 Marstal

NYHED - Her finder I en charmerende og centralt beliggende bolig/lejlighed i Skipperbyen Marstal. 🏡
Indvendig er lejligheden totalt renoveret - og velindrettet med bl.a. 2 soveværelser, gulvvarme samt andre lækre detaljer.
En fantastisk bolig der falder i de flestes smag - og som er velegnet til de fleste - også feriebolig.🤩🙌

💰 Kr. 1.625.000
🏡 Størrelse: 91 m²
♻️ Energimærke: C
✅ 3 Værelser
🔵 Ejerudgifter pr. md: 761

Læs mere her: 👉 https://xn--bolig-uua.dk/sag/V26032
Eller bestil en fremvisning på: Tfl. 2021 0269

Adresse

Rådhusstræde 7
Marstal
5960

Telefon

+4551894422

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Projekt "Det Gamle Lægehus" sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Projekt "Det Gamle Lægehus":

Genveje

Del