30/04/2026
Årets udgave af MESSE C Furniture Fair i Fredericia satte endnu engang fokus på møbelbranchens nyeste trends, stærke relationer og gode handler - og resultatet taler for sig selv. 🪑
Med 1.108 besøgende fagfolk over fire messedage oplevede messen en stigning på hele 21 % sammenlignet med premiereudgaven sidste år.
Fra lækre sofaer og komfortable lænestole til elegante spisestuemøbler var Hal A fyldt med inspiration, netværk og forretning. Det nye setup med messen samlet i én stor hal blev taget rigtig godt imod af både udstillere og besøgende, som fremhævede overskuelighed, plads og optimale rammer for præsentation af møblerne.
Senior projektleder Lars Søndergaard fra MESSE C siger:
“Vi har oplevet en meget positiv feedback fra både besøgende og udstillere, og messen lever fuldt ud op til vores ambition om at bygge på år for år, så Furniture Fair bliver et fast element i branchens årshjul.”
Også udstillerne melder om stor tilfredshed – både Design Concept Denmark, svenske Rowico Home og Primavera/UpNorthLiving fremhæver værdien af stærke kundemøder, nye relationer og konkrete ordrer.
Furniture Fair viser, at branchen har brug for et stærkt samlingspunkt og Fredericia markerer sig tydeligt som stedet, hvor møbelbranchen mødes.
Vi glæder os allerede til næste år 👏
Læs mere her: https://www.messec-furniturefair.dk/nyheder/vis/messe-c-furniture-fair-bygger-videre-paa-succesen