Trælyst Snedker & Tømrer

Trælyst Snedker & Tømrer Snedker og tømrer arbejde udføres. Selvstændig bygningssnedker på vej ud i det ganske land. Rådgivning iht design og konstruktion af interiør.

Restaurering af møbler, dogmebyg - genbrugsprojekter med restmaterialer.

Hej, mit navn er Benjamin, selvstændig bygningssnedker, stifter/ejer af Trælyst Snedker & tømrer, som er din lokale prof...
17/05/2026

Hej, mit navn er Benjamin, selvstændig bygningssnedker, stifter/ejer af Trælyst Snedker & tømrer, som er din lokale professionelle bygger i Odsherred, Veddinge bakker - men også resten af Sjælland, hvor landevejen ellers bringer gode opgaver, samarbejder med sig.

Det er vist mere end på tide med en lille præsentation af mig & mit lille virke - den baggrund jeg kommer af.

Efter flere detours, er jeg ganske enkelt landet på, at arbejde med mine hænder, mestre et værktøj - få synlige, gode resultater fra hånden, gør mig glad.
Dertil, i samarbejde med kunden, at finde de mest passende, levedygtige, skræddersyede løsninger til mine kunder - hvor vi sammen afstemmer det behov I har og den stil, løsning der passer til jer.

Er 47 år - har levet af lidt af hvert!
Oprindeligt uddannet møbel- og produktdesigner fra KADK.
Arbejdet rigtig mange år i restaurationsbranchen, som autodidakt kok/kabysgøgler på Kbh’sk restauranter, vinbarer og caféer. Sætter en ære i at levere varen, go’ service.

Inden jeg kastede mig over Snedkeruddannelsen som 41-årig, arbejdede jeg i Træ- og Designindustrien, udførte udbedringer, rejste, tilså møbelproduktion, kvalitetskontroller, vedligeholdte samarbejder m/produktionsværksteder og fabrikker i Danmark og Europa.

I måsen af marts 2025 havde jeg tacklet min læretid, fik mit Svendebrev i hånden - 1 mdr senere, tog jeg springet, kastede mig ud fra femte, gik selvstændig, stiftede Trælyst Snedker & tømrer, som jeg nu har drevet i lidt over 1. år. Det er en vild rejse, meget lærerig!

Af princip bygger jeg ikke i trykimprægneret træ - der findes andre egnede danske/nordiske træarter, som passer fint til diverse udendørs opgaver. Det handler om signatur og de aftryk vi sætter, som mennesker.

Har udført terrasse-projekter i tropisk træ og hvis det dækker kundens behov, leverandørforhold er i orden, har jeg intet problem med det, fordi tropisk træ har en lang levetid i en konstruktion.
Men vi har bestemt gode, stærke nordiske træsorter, som også kan meget på det naturlige kvalitetsbarometer!

Så hvis du/I ønsker at tage mig med på jeres byggedrøm, ønske om en løsning der skal findes på et behov, I ønsker dækket, udbedret, repareret - tøv ikke med sende mig et skriv på mail:

[email protected]

Beskriv kort hvad dit projekt omhandler - så tager vi en snak

Bedste hilsner

Benjamin, bygningssnedker

17/05/2026

Bedre sent end aldrig, noget fra hånden - terrasse & stibro byg i det tidlige forår. Gik og ventede på vinterfrosten i jorden forsvandt, så Graver-Ole kunne trimme af.

Nytårsdag blev jeg færdig med første del af det her projekt - et repo foran kundens hoveddør og stibro stødende op til flisedæk, foran carport.

Herefter skulle der bygges stibro videre på den anden side af flisedækket, som matchede den første og føre op til en ny terrasse, som videre skulle støde op til en ældre terrasse.
Håbede på jeg kunne trække en flot linie fra det ene til det andet hus, men som bekendt, kan man ikke altid regne med f.eks drivhus er placeret vinkelret på huset. Så måtte vinkle den lidt af, for at tingene kunne spille sammen.

Dertil integrere den stigning i terrænnet, fra flisedæk til nye terrasse i niveau med den gamle - tricky, men det gik!

Stibroen er udført i et restparti mukulungo fra sidste sommers store terrasse-projekt og den nye terrasse er udført i dansk douglas gran - økonomisk ville udgifter stikke af ift budget, hvis ny terrasse også skulle være i mukulungo.
Derfor de to forskellige træsorter.

Kunden er kørestolbruger og bedste ven er naboen. Før, skulle kunden hjælpes uden om beplantning, skubbes ign en vanskelig havesti - nu er der nem passage til den ugentlige fredagsbar og nem passage hjem, når hyggen og solen takker af for dagen☀️
Dog har de to venner/naboer joket med at få sat en vejbom op i skellet, så man skal bede om tilladelse til passage!

Hvis du har lignende projekt, tøv ikke med at kontakte mig:

[email protected]

vh Benjamin, bygningssnedker
Trælyst Snedker & tømrer

01/05/2026

Så blev de to gamle, men ny renoverede trapper fra midten af 1800-tallet på Amager afleveret - to trin/grunde på halvsvingstrappen blev udskiftet med nye og ny understøttelse udført, pga tidl. håndværkeres lidt lempelige helt sikkert gode intention om at føre el og vandledninger ign væg, ved at fjerne noget af trappens nederste lille vange. Men det løste sig!
Kunden/familien er glad - og så er snedkeren glad 🙂

Begge trapper skal fuldmales og have en flot løber på - præmis for renoveringen - hvis de en dag blev træt af løberen, skulle trapperne være pænt udført!

En super fed opgave, men også enormt tidskrævende indsats - meget tilpasning i hånden pga skader diverse.

03/04/2026

Første trappe renovering nogensinde klar til maler, afleveret - en meget gl. kvartsvingstrappe på Amager. Nyt træ lagt i på trædefladen og nye forkanter limet på - alle skruer i montering, fra limning blev fjernet igen og skruehuller proppet - så fremtidige håndværkere ikke skal bøvle med skjulte skruer, få ødelagt værktøj osv.

Det tog længere tid end beregnet, fordi der var rigtig meget håndarbejde, med bl.a. stemmejern og stikøkse, ift tilpasning og tilretning - fordi flader og kanter selvfølgelig var langt fra rette, plane, konkave i den ene og anden retning + gl. forkanter var godt skadet og flækket flere steder.
Dertil viste det sig, at en overfræser, trods min bette Makita énhåndsfræser m/overfræser dykbase, havde begrænset berøringsflade.

Men det gik, kom i mål og kunden er glad - nu venter en halvsvingstrappe, der skal have samme omgang -og lidt til 👍🙂 Fed opgave, blev sgu pænt alligevel - tak for tilliden til kunden🙏🏼

Og rigtig go’ påske herfra 🐣

vh Benjamin / Trælyst Snedker & tømrer

2 Fingersamlede køkkenskuffer, der skulle matche eksisterende, udført af gl. fyrretræs gulvbræt rester, høvlet ned i tyk...
14/02/2026

2 Fingersamlede køkkenskuffer, der skulle matche eksisterende, udført af gl. fyrretræs gulvbræt rester, høvlet ned i tykkelsen og udarbejdet på selvgjort fræsebord.

Har et ønske om at udføre lignende skuffer i nogle massive egetræs gulvbrædder jeg har liggende. Virkelig fin kvalitet egetræ, brædder som havde ligget i en garage i årevis, men blev kastet efter mig af en bekendt, lokal sommerhusejer.

Tror det kan blive til nogle møgfine skuffer, som man sir’ - tænker de skal udføres så de passer ind i standardmål på over- og underskabe.
Det bliver godt🤓👍

17/01/2026

Tiltrængt tuff love til 25 år gl. køkkenbordplader i stavlimet bøgetræ. Den blev pæn igen, trods tidens tand - nye hulkelister i massiv bøg, valgt af kunden, monteret med omhu - hvis dine køkkenbordplader i sommerhuset el. hjemme i privaten ser trætte ud, trænger til lidt til lidt el. meget tuff love, inden forårets kommen, sommerens grillfester og diverse familiesammenkomster - kontakt Trælyst Snedker & tømrer 🔨🪚 Holder til og er din lokale bygningssnedker i Veddinge bakker og omegn i Odsherred.
[email protected]

01/01/2026

Sidste opgave i 2025. Repo ved hoveddør og stibro lagt ud til flisebelægning. 1.etape afleveret 31/12 - 2.etape: ny Stibro skal fortsættes på modsat side af flisebelægning, ind og mødes med naboens terrasse. Kunden/bygdamen er kørestolsbruger og naboen, en nær relation, som besøges ofte.

Træet er afrikansk mukulungo, en rest fra sommerens store terrasseprojekt. Strøer af Angelim pedra træ.

Godt nytår - hvis du/I har lignende projekter, som I ønsker udført. Kontakt Trælyst Snedker & tømrer på mail: [email protected]

Send:
Fulde navn, adresse, tlfnr og en kort projektbeskrivelse evt med inspirationsbilleder og fotos af hvor opgaven skal løses.

Ser frem til at høre fra jer 🔨🪚

Bygningssnedker hilsner fra Benjamin, Trælyst Snedker & tømrer

14/12/2025

En first timer - Nyt trappehul i etageadskillelse. Det skulle drejes til kvart over…et dobbeltlagt hanebånd, som af uvisse årsager sad højere end resten, skulle skæres over, udveksles, gulvstrøer tilpasses et fald på 30mm. Bjælkelaget tilpasset.
Bygherre havde fundet en pensioneret ligeløbstrappe i deres gl. staldbygning, som måske har været todelt med det her hjørnepodie/repo på et tidspunkt?!
Den skulle tilpasses på snedkervis og bygherre pudsede selv en masse kærlighed i den - det var tiltrængt!
Men nu får den her gl. trappe et liv mere og patinaen et nyt kapitel!
Det endte godt og hunden Sally kan nu komme op på hjemmets 2.sal. En pirrende, spændende opgave, hvor man ikke rigtigt kan teste tilpasningen, før trappen sættes på plads - fik heldigvis hjælp af bygherre og en nabo til løft og montering.

26/10/2025

Engageret som bygningssnedker på færdiggørelse af entreprenørs og bygherres ønskede løsninger, i et nybygget sommerhus i Rørvig + en del rep’s af mindre gode løsninger, fejl begået af tidl. håndværkere.

Nybyg uden tegninger - kreativ leg med de materialer der var på pladsen. Lille hems og sofabænk i stue alkove + større hems i børneværelset. Det blev fint med farve på!

👍Hvis du har lignende opgaver el. særlige ønsker til interiørløsninger - ræk endelig ud 🙂

For forespørgsler - kontakt:
[email protected]

26/10/2025

Indsatser fra sommerhus interiørjob i Rørvig - Skørt til Køkkenalkove…ikke helt nemt byg solo, men det gik🙂
Klædeskabsalkover i værelser skulle også have udbygget skørter, vægtilsætninger over klædeskabe - et par ommere måtte udføres, da skabsmontøren og jeg havde forskellige tegninger og hans var gangbare🤷‍♂️ Dog intet tabt, ikke snedkerens skyld😉

Dem der havde bygget de indbyggede skydedøre, havde glemt at gøre “vejen” fri for et par skruer og udstikkende lægter, inde i væggen - ridsede finer på dørblade… men fik det fixet ok!

Blev tilbagekaldt til mere byg - en lamelvæg udenfor v. udebruser og diverse fix fra elektriker opgaver. Beklædning af et depotrum m.m.

En masse fede opgaver og mere sund erfaring til rygsækken👍✊

Hvis du har lignende opgaver på bedding, så ræk endelig ud til Trælyst Snedker & tømrer🙂

For forespørgsler - kontakt:[email protected]

Adresse

Fårevejle
4540

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Trælyst Snedker & Tømrer sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Trælyst Snedker & Tømrer:

Del