08/09/2021
B Corps her, der og alle vegne på Circular Furniture Days 2021
Lyt med til engagerende debatter, hvor der sættes fokus på udvalgte og aktuelle emner målrettet møbelindustrien!
I næste uge åbner vi dørene op til Circular Furniture Days 2021 på Designmuseum Danmark. Her kan du bl.a. deltage i debatter, hvor du kan møde og høre om inspirerende first-mover- og disrupter-virksomheder, der kan påpege cirkulære brændpunkter og en vej til løsning af disse.
Torsdag d. 16. september er der to talks:
11.00-11.45 -"Recycled Materials – best case use for popular materials"
Hvordan kan interiørvirksomheder arbejde med genbrug og affaldsmaterialer?
Vi inviterer fire banebrydende møbelvirksomheder til at tale om, hvordan de fandt den bedste måde at genbruge et materiale på.
Men én ting er at bruge genbrugsmaterialer, en anden er genbrug af eget affald – til dette perspektiv inviterer vi affaldsmateriale-virksomheden THE UPCYCL til at dele deres erfarringer.
Talere: Jaye Buchbinder, produktudviklingsingeniør hos Emeco; Solveig Larsen Kolstad, medstifter af FLID tools; Maria Fryd Wehler, medstifter og ejer af wehlers; Wickie Meier, direktør og partner hos Really; Rikke Ullersted, stifter af THE UPCYCL.
Moderator: Gabriella Constantinou, research assistent og materiale ekspert hos Lifestyle & Design Cluster.
Tilmeld dig her: https://lnkd.in/dntyndaz
15.00-15.45 -"Capital for green innovation – how interior brands can attract investments"
Der er pres på livsstils- og interiørbrands for at begynde deres cirkulære overgang, men det kan være en bekostelig affære – og vil indsatsen blive belønnet af investorer?
Her inviterer vi investorer og forretningsfolk til at dele, hvad de værdsætter, når de leder efter investeringer, og hvordan de rangerer grøn innovation og cirkulær praksis.
Talere: Mikkel Skott Olsen fra Danske Bank The Hub; Linda Høibye, Danmarks Grønne Investeringsfond
Moderator: Kim Hjerrild, Head of Circular Economy hos Lifestyle & Design Cluster
Tilmeld dig her: https://lnkd.in/dWdg7sdM
3daysofdesign
Circular Furniture Days er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Træfonden