05/09/2026
Den sidste weekend i august drog vores lille nørdegruppe til Holland på studietur. Vi nåede både at beundre en perlerække af smukke orgler, opleve Amsterdam og møde en række inspirerende organister og orgelbyggere. I Groningen tog Sitze De Vries imod os og delte gavmildt ud af sin enorme viden om de historiske instrumenter i området – og vi fik selvfølgelig lov at opleve hans berømte grønne monster i Martinikerk. Turen rundede af i Alkmaar i Laurenskerk, hvor stemningen toppede med store oplevelser. Det var en skøn tur, med mange grin og uendelige samtaler om orgler.