17/03/2026
Sjov med robotter og AI - Forskningens Døgn 2026 i Kgs. Lyngby :-)
Kom forbi vores Opfinderskole Drop-In Workshop, hvor vi skal bygge små robotter og teste dem på vores store forhindringsbane.
Vi har en masse forskellige materialer med, herunder hjul, små el-motorer og fjernstyringer til test, så børn og familier kan designe og skabe en masse sjove robotter.
HVORNÅR:
Lørdag d.25.4.2026 kl.11:00-15:00
HVOR:
Stadsbiblioteket i Kgs. Lyngby,
Lyngby Hovedgade 28
2800 Kgs. Lyngby
HVEM:
Børn fra 0. til 6. klasse ca., ifølge med en forælder, bedsteforælder eller lignende.
Vi vil også have demoer af, hvordan AI virker, -selvfølgelig i børnehøjde. Her kommer vi ind på, hvad robotter er, hvad de kan, og hvor de vinder frem i samfundet - for eksempel i hjemmet med robotstøvsugere og robotplæneklippere, men også i landbrug, industri og selvkørende biler. Og vi skal se nærmere på, hvordan AI kan gøre en forskel til at få robotter til at udføre ting selv.
Arrangementet er en del af Videnskabsmarkedet på Stadsbiblioteket i Kgs. Lyngby, hvor børn og voksne kan gå på opdagelse i et naturvidenskabeligt marked, og komme helt tæt på 'hands on' forskning indenfor flere forskellige spændende områder.
Mød bl.a. også DTU ScienceShow, Øresundsakvariet & Projekt Sund Krop.
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Se hele programmet og nærmere info nedenfor:
https://forsk.dk/arrangorprofiler/opfinderskole/sjov-med-robotter-og-ai-hos-opfinderskolen
https://forsk.dk/arrangorprofiler/lyngby-taarbaek-bibliotekerne/videnskabsmarked-for-hele-familien
https://www.opfinderskole.dk/
https://www.lyngbybib.dk/stadsbiblioteket/arrangementer/arrangementer-born/forskningens-dogn-hele-familien-0