20/06/2023
Sådan har de det i FSB
De er stjernegode i Klerkegården ⭐️⭐️⭐️
Her passer beboerne og personalet på hinanden, og der er plads til alle. Og så er der masser af sociale arrangementer for unge som ældre.
Derfor har fsb har indstillet beboerne i Klerkegården til BL´s Stjernepris.
Afdelingsbestyrelsen er blevet bedt om at pege på tre, der gør noget særligt og det har de gjort med denne forklaring:
⭐️Marlene Lauenborg, som er driftslederassistent, fordi hun er meget afholdt. Alle beboere kan lide Marlene, hun snakker med alle, og hun tager hånd om alle. Har vi en beboer, der ikke har det godt, er Marlene på pletten. Hun er vores mor, der passer på os. Vi er så taknemmelig for, at hun netop er hos os.
⭐️Sussie Bendtsen og Lars Christensen, som er beboere, og som bruger deres fritid på at skabe et sted for alle os beboere.
⭐️Sussie er motoren i Klerkegårdens madklub, hvor hun laver mad en gang om måneden, og hun sørger for, at beboerne mødes og har en hyggelig aften.
⭐️Lars Christensen er drivkræften i Klerkeklubben, som er en social klub for alle – ikke kun beboere, men for hele området - hvor man blandt andet kan spillet banko, spise eller deltage, når der er loppemarked.
De nominerede projekter bliver offentliggjort i løbet af august, og prisen uddeles 30. september i Tivoli, når BL afholder Almene Boligdage.